HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM?

 

 

 

 

 


Hvordan bliver jeg medlem?

Du kan blive en del af Bryggens Kajak Club på to måder:

Via kursus i BKC:

Vi afholder typisk et kursus i tur/ kapkajak eller havkajak hvert forår.

Her optages nye roere, som ikke tidligere har kajakerfaring eller kajakkurser bag sig med henblik på at gennemgå et BKC-kursus.
BKC har kurser i “tur- og kapkajak” efter "I Paddle Pass" (IPP) standarderne - det samme som tidligere hed EPP. Vi frigiver nye roere på niveau IPP2.
 
Når datoerne for den kommende sæsons kurser er klar, melder vi disse samt en tilmeldingsdato ud her på hjemmesiden og facebook. Du kan læse mere om de to kajakkurser her: 

Via overflytning eller IPP2 (tidligere hed det EPP2):

Har du allerede en IPP2-licens eller et tilsvarende frigivelsesbevis fx fra anden klub, kan du også blive medlem af Bryggens Kajak Club.

Send en mail til enten BKC’s turkajak-rochef eller havkajak-rochef. Her skriver du kort om dig selv og om dine kajakfærdigheder.

Vedhæft også IPP-bevis eller anden dokumentation på kajakfærdighed og et svømmebevis.


Rochefen vil herefter tilbyde dig en prøvetur sammen med garvede BKC’ere. Her får du også information om de lokale farvande og om klubben, så du kan komme godt i gang som medlem. Rochefen vurderer dine færdigheder på prøveturen og vil derefter godkende eller afslå din anmodning om at blive medlem.


Når du er godkendt som overflytter: 
 

Når du er godkendt, skal du oprettes som medlem i vores klubsystem og indbetale indmeldingsgebyr, kontingent og nøgledepositum.

Det gør du ved at sende en fælles mail til:

Mailen skal igen vedhæftes IPP-bevis og svømmeprøvebevis.  
På den måde ved både kasserer og rolog-ansvarlig, at rochefen har godkendt dig som nyt medlem.